WWW.LILMOES.DK

LINKS

HJEM

HOT!!!!!!

NYHEDER NOV.2011-APR.2012

BILLEDER NOV.2011-MAR2012

BILLEDER FRA NAVNEFEST/BARNEDÅB

AUGUST-OKTOBER 2011

MAJ - JULI 2011

BILLEDER MARTS-SEPTEMBER 2011

TVILLINGEGRUPPEN

DE FØRSTE DAGE

BILLEDER FRA HOSPITALET

PIGERNE OG FAMILIEN

BLIP OG BLOP PÅ VEJ

BLIP OG BLOPS ØNSKESEDDEL

LEJLIGHED TIL SALG

KONTAKT OS

FOTOALBUMS

B&B - MORS MAVE

B&B - SCANNINGSBILLEDER

HJEMME HOS OS

EXTERNE LINKS

JACKPOT BOWLING

 

MAJ - JULI 2011

NYHEDER

 

27. JULI 2011: I morgen bliver vi 5 måneder.... som tiden dog løber.... I sidste uge var vi på ferie hos Farmor og Farfar i Århus. Det tror jeg "de gamle" nød, for de blev aflastet af farmor der tog nattetjanserne. Nu er vi hjemme igen, og der sker stadig en masse. Vi spiser en masse grød/mos, og nu græder vi ikke længere som små babyer - nøh, vi råber og vræler samtidig. Mest når vi skal sove! Både mandag og tirsdag ville vi gerne have vores vilje..... men det fik vi ikke! Mor og Far vandt, og vi faldt i søvn til sidst.
I går var det Mors og Fars 1 års bryllupsdag, så Mormor og Morfar kom og passede os.

24. JULI 2011: I dag kørte vi hjem fra Jylland. Farmor og Farfar trængte vist til at få lidt ro i hytten, nu hvor vi har haft invaderet dem i en uge.
I går var vi til Carsten og Sannes kobberbryllup. Vi var rigtig populære, og skulle holdes af en masse familiemedlemmer....

22. JULI 2011: Der sker vældig meget i disse dage. Laura har rullet ned fra ammepuden (den lille) mens hun lå på gulvet og endte på ryggen :-) Hun bliver også nogen gange genert når folk kigger på hende, og hun vender hovedet væk. Far har haft nattetjansen indtil kl. 5 i nat - og så overtog mor. Laura drømte vist noget ubehageligt i morges, for hun larmede hvert kvarter, så det var ikke meget søvn mor fik. Men så da vi var blevet lagt ud i barnevognen for at få vores formiddagslur, så overtog Farmor "tjansen" og Mor kunne gå ned og sove lidt længere.
 

19. JULI 2011: Mor er stadig bitter over at hun ikke kom til koncert i lørdags og hun istedet endte med at være hjemme hos os.... Vi er på besøg hos Farmor og Farfar og bliver rigtig forkælet. I nat har farmor "passet os", så Far og Mor kunne sove læææænge.
Hele Farmor og Farfars hus ligner en slagmark fordi vi "er flyttet ind". Der er babyting alle steder, og selvom der bliver ryddet lidt op - så hjælper det ikke rigtig. I aften skal Mor og Far ind og se Harry Potter 7.2 - så Farmor passer os :-) Vi er begge begyndt at slå ud med armene (nogen gange slår vi os selv), men ellers så er vi ret gode. Laura rækker ud efter far når han kommer og siger hej....
Far har fået ringet til kirken og givet information om vores navne og hvem der skal være vores faddere.

17. JULI 2011: Vi er begyndt at lave pruttelyde - og vi sprutter så meget at vi kommer lidt til at spytte.... men skæg er det. Nogen gange forsøger vi at lave bobler....

16. JULI 2011: I dag fik vi rigtig øje på hinanden mens vi lå på ammepuden. Emma var lidt bittermåne og snakkede og snakkede.... og Laura lå og kiggede og så begyndte hun at grine.

13. JULI 2011: Vi holder ferie, og det er helt anderledes at både mor og far er hjemme hos os. Vi kommer ud og ser en masse af vores gode venner - som er så flinke at give vores forældre noget aftensmad :-) Mor glæder sig rigtig meget til at skulle til koncert på lørdag.... vi må blive hjemme og hygge med far.

12. JULI 2011: Laura kan nu selv putte sutten i munden. Det er nu musene Frederik og Ingolf der er vores favoritter som legetøj :-)
Far har været ude og spille golf med Martin i dag. Martin, Kim og Monique kom og spiste aftensmad sammen med os.

11. JULI 2011:  I dag rullede Emma fra maven om på ryggen - helt uden hjælp :-) Det var Tante Pia der passede os, så mor og far har endnu ikke set det, for de var nemlig oppe og bowle.

8. JULI 2011: Farmor og Farfar er på ferie, så vi har sørget for lidt billeder til dem, for det er jo længe siden at vi har set dem. De sidste par dage har vi været hjemme i "PP" og det kan vi godt lide.... så er det nemmere for os at holde "rytmen". Vi vågner ganske vist lidt tidligt (Emma er den mest morgenfriske omkring kl. 6.00, mens Laura som regel gerne vil have en time mere på øjet). Emma er blevet rigtig dygtig til at falde i søvn ude i barnevognen - så der er knap så meget skrig og skrål. Til gengæld så er Laura nu lidt mere bøvlet..... Der er rigtig kommet lyd på os.... Emmz siger "gy gy gy" og Lulu lyder som en ældre herre med en meget mørk stemme der bare råber :-) Men så hører Mor os når vi kalder på hende :-)
Vi er blevet meget dygtige med vores hænder og griber ud efter alting. Nu er vi også blevet glade for at hive i hår.
I går øvede vi at trille med Mor, og vi skulle ikke have så meget hjælp før vi kom fra ryggen og om på maven. Og vi bliver slet ikke sure over at ligge på maven, for vi er blevet rigtig gode til at holde vores hoveder rigtig højt, så vi kan følge med i hvad der sker.
Vores favoritter er "Manhattan Baby", "Den store Ølefant", "Fuglen der kan pippe" og "Pigen med den fine dametaske".
Mor fik tid til at være kreativ, så nu er der kommet en masse billeder op i den store ramme over kravlegården og hun fik også printet 2 store billeder ud af os, så vi kan "hænge" ved siden af Familien Andersen på stuevæggen.

5. JULI 2011: I dag var vi i tvillingegruppen hos Anne Karine, Emil og Lea. De bor rigtig tæt på os, så vi kunne gå derned. Vi var rigtig søde, og det var så smadder hyggeligt at vi blev rigtig læææænge, og først var hjemme igen kl. 16.30. Dagen startede med gråvejr - men endte med høj sol, så vi fik leget i barnevognen....

4. JULI 2011: I dag blev vi passet hos Mormor og Morfar fordi Mor igen skulle til kiropraktor. Og så fik hun lov til at "føjte lidt". Så hun købte 2 stavblendere (mormor og morfar skulle også bruge en), men da hun fandt dem billigere i en anden butik, så kørte hun straks tilbage og fik pengene retur. Desværre fik hun ikke tid til at købe 2 nye, så vi har stadig ingen blender og må få vores kartoffelmos med klumper i.... heeeelt ærligt....

1. JULI 2011: Det går rigtig godt med at spise kartoffelmos og grød. I går aftes fik vi først kartoffelmos med gulerod og bagefter var der Mors hjemmelavede æble/pæremos til dessert.... Det var mums. Det var bare lidt svært at holde hænderne ude af munden, og det siger Mor at vi skal fordi vi ellers får frugtknopper i hele ansigtet. Og hun har lidt ret - for det har vi allerede fået lidt af.

30. JUNI 2011: Fordi vi ikke ville sove så længe i nat - så har vi sovet rigtig længe i dag. Vi har også været med Mor og Far oppe og spille bowling.

29. JUNI 2011: I dag var vi på Bakken for første gang. Far vandt en lyserød ko til os, ved at spille minigolf. Vi opførte os rigtig pænt og der var mange damer der syntes vi var søde. Da vi kom hjem ville vi ikke sove, så det blev lidt sent.
Laura har fundet ud af at hendes stemme lyder skæg, hvis hun råber (så det gør hun tit). Igår holdt Emma for første gang rigtigt sin egen sutteflaske....

22. JUNI 2011: I weekenden var vi i Jylland til Søren og Mettes bryllup. Vi havde vores AGF-bodyer på, for dem har vi jo fået af Carsten og Søren. Vi boede hos Farmor og Farfar i Århus - og Farmor var så sød at passe os, mens mor og far sov læææænge. Farmor havde stillet kravlegården op, og havde også sendt farfar ud og købe rejsesenge til os. Dem bruger vi nok næste gang.
Turen frem og tilbage brugte vi på at sove (selvom de kloge siger at man skal ned og ligge en gang imellem), men mor og far ville ikke vække os.
Vi mødte også en masse af vores familiemedlemmer......
Det går stadig godt med grøden, selvom vi ikke var så vilde med hirsegrød. Måske fordi der var nogen underlige klumper i.... adr.... Nåh, men i dag har vi smagt banen som mor havde most med en gaffel. Vi skulle have haft besøg af Frederikke og Olivia i dag, men Frederikke er blevet snottet, så hendes mor synes ikke at vi andre skulle smittes. Så vi er bare hjemme og hygge.

15. JUNI 2011: I dag har vi været i tvillingegruppen. Mor og de andre voksne har fået massage og spist sushi (vi lå og sov 4 timer i paraplyklapvognen), mens vi lå og sov.... Der var også daaarjly kage og chokolade. Og så var der boblevand til sushien :-) Alle mødrene er sååååå klaaar på snart at komme en tur i byen uden os unger, og de siger at de vil drikke drinks med sugerør.
Vi hentede Far på vejen hjem. Vi er begyndt at sove på vores eget værelse, og det går rigtig fint. Det har vi gjort i 3 nætter nu - og Mor og Far nyder rigtigt at have "voksentid" sammen. Nu spiser vi aftensmad, sover til midt om natten - får en gang mælkebajs og vågner først igen næste morgen. Så nu får vores Mor sovet lidt mere.... det er hun rigtig glad for.
Mor og Far har ordnet invitationer til barnedåben, så nu skal de bare sendes.....

14. JUNI 2011: Det kører rigtig godt med at spise grød. Vi får risgrød med hjemmelavet æble/pæremos, som Mor laver til os. Vi prøver også kræfter med majsgrød - meeeen det er vi altså ikke så glade for. Laura råber nærmest på maden, mens Emma er lidt mere "afslappet" omkring det der "grød-koncept".
Mor har købt vores kjoler til barnedåben, og hun fik også handlet nogen sol-hatte til os i lyserød. Laura vejer nu over 8 kg og Emma over 7 kg.

7. JUNI 2011: I dag har vi fået grød for første gang :-) Vi syntes det var noget underligt noget, men prøvede det nu alligevel. Vi sidder i vores skråstole på spisebordet, og Far og Mor sørger for at vi også har adgang til vores mælkebajere, så vi kan få noget mad vi kender. Vi er blevet meget bedre til at ligge på maven, selvom vi nu synes det er bedre at ligge op ad noget. Vi har sat Mormor i gang med at sy en stoooor ammepude til os, for den anden er altså ved at være for lille :-( Men så kan vi sælge den....

5. JUNI 2011: Vi har haft besøg af farmor og farfar - som hyggede med ungerne fra onsdag til torsdag, mens deres forældre blev smidt på Hotel Marienlyst i Helsingør. Emma holdt godt gang i løjerne fra 19-23, hvor hun ikke var i det bedste humør.

25. MAJ 2011: I mandags var vi i svømmehallen for første gang. Mormor og morfar tog med for at hjælpe - for ellers mangler man jo et sæt hænder. Begge tøser tog det rigtig fint, ingen skrig og skrål. Måske fordi de havde deres nye badedragter på. Desværre måtte man ikke tage billeder ØØØØv.... I dag havde vi sundhedsplejerske. Emma vejer nu 6200 gram og er 59 cm lang. Laura vejer 7000 gram og er 61 cm lang. Og ellers så var de "nogen fine og sunde piger".
Vi skal vaccineres på mandag....

21. MAJ 2011: I torsdags blev Emma og Laura passet ude for første gang - altså når det gælder med overnatning. Deres forældre trængte til at være børnefri, så de blev kørt til Solrød hvor Pia havde lovet at passe dem. De "voksne" tog på Bones og spise.
Tøserne er begyndt at være "sjove" at lege lidt med. Vi får nu bevidste grin og tøserne har også fundet deres hænder - som nu skal i munden.... og mundvandet løber :-) I dag har vi haft skråstolene i brug - og pigerne har set Madagascar 2, som deres første tegnefilm. Det gav lige 15 minutters ro til at spise aftensmad. Emma er stadig en skrigeskinke - og Laura synes vist hun er fjollet.....

14. MAJ 2011: Vi havde besøg af Pia i går - så Mia har igen fået lov til at sove, for Pia tog ungerne hele morgenen. I dag er der havedag i Pileparken, men vi har lidt "undslået os", og kastet tvillingekortet. Morten har desuden helt vildt ondt i ryggen. Emma er blevet rigtig "skæg" at kigge på. Hun smiler til os og laver de sjoveste ansigter. Laura er helt bestemt den mest rolige, som gerne stille og roligt lægger sig ned og sove, mens Emma skriger og hyler... og nægter at falde i søvn. Det virker dog til at de måske begynder at sove lidt længere om formiddagen.
Var i tvillingegruppen i går. Det var som altid rigtig hyggeligt. Næste gang skal vi  mødes hos Fam. Lilmoes - og der planlægges også en familie-grill med både børn og mænd :-)

10. MAJ 2011: Vi har besøg af Farmor - som har været så sød at passe ungerne mens deres forældre var til bowling..... og så tog hun tøserne hele natten, så Mia har sovet 9 timer i træk!!!! Helt fantastisk. I går var vi til lægen med Laura, som stadig hoster. Der var dog ikke noget "at behandle", så vi skal bare holde "øje". Og så var vi lige et smut forbi kiropraktoren igen....

4. MAJ 2011: I mandags var vi til kiropraktor. Emma har længe haft tendens til at være "skæv i nakken" - og det ville jeg gerne have kigget på. Så begge tøser blev undersøgt og Laura var "rigtig fin" - mens Emma lige skal have et par behandlinger. Så vi tager afsted igen i morgen. Mormor passer Laura mens Emma og jeg bliver behandlet. Mit håndled vil nemlig stadig ikke - og nu er det snart 4 uger jeg har gået med den der håndledsstøtte uden at det rigtig hjælper.
I dag har pigerne været i bad - og de har begge 2 fået vasket hår. Vi har nemlig en lille smule arp i hovedbunden, så det skal lige ordnes. Og så er der lidt trøske igen.....
I løbet af ugen har vi været på jagt efter bomuldshuer (gammeldags "hjelme") og de er da ikke til at opdrive nogen steder. Godt vi har uldhuerne fra mormor. Vi glæder os til på mandag hvor Farmor kommer til København -nu kan hun ikke undvære pigerne længere.

 

 


17. juli 2011

 

 

 

 

 
 
 
DESIGN BY MOESTA